IF klubbens Generalforsamling 10. februar 2010.
Referat.
Generalforsamling (GF) blev i sidste øjeblik af praktiske grunde flyttet fra Kongelig Dansk Yachtklub, Rungsted Havn 42, 2960 Rungsted kyst, da Kongelig Dansk Yachtklubs restaurant var lukket ned for vinteren til Restaurant ”Lastrummet”, Rungsted Havn 28, 2960 Rungsted kyst.
Flytning blev meddelt medlemmerne ved E-mail og opslag ved indgang til Kongelig Dansk Yachtklub, Rungsted Havn 42, 2960 Rungsted kyst.
Generalforsamling blev som annonceret afholdt med forudgående spisning.
Formanden gjorde opmærksom på problemer med at overholde tidsfrister for indkaldelse til Generalforsamling 2010 pga. forsinkelse med udsendelse af vor fælles nordiske og i Sverige redigerede og producerede blad ”Medvind”, men gjorde opmærksom på at indkaldelse til Generalforsamling 2010 havde ligget på IF-Klubbens hjemmeside siden medio december 2009.
Ingen af de 25 fremmødte medlemmer kom med indsigelser, hvorefter formanden overgik til afholdelse af Generalforsamlingen 2010 efter vedtægterne.
Dagsorden iflg. vedtægterne:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Kassereren fremlægger regnskab.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
6. Valg af revisor.
7. Fastlæggelse af kontingent
8. Eventuelt.
1. Valg af dirigent:
Bestyrelsen ved formand Steen Jakobsen foreslog Bo Garny til dirigent.
Bo Garny blev valgt uden modkandidat og med akklamation.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen kunne anses for lovligt varslet og indkaldelse offentliggjort rettidig samt at generalforsamlingen var beslutningsdygtig, hvorefter han gav ordet til formand for aflæggelse af beretning.
2. Formandens beretning:
Formand Steen Jakobsens beretning blev godkendt uden bemærkninger og med akklamation (for formandens beretning, se andetsteds på hjemmesiden).
Preben Lerche, DEN 69, havde bemærkning om ændring af IF-Klubbens vedtægter om indkaldelse til Generalforsamling ved brug af E-mail og hjemmeside.
Da sidste afdeling var blevet aflyst overgik formanden til præmieuddeling for Øresunds Mesterskabet 2009.
Medaljer gik til:
1. DEN 69, Admiralinden
2. DEN 33, Fight
3. DEN 111, Gimle
3. Fremlæggelse af regnskab:
Dirigenten gave ordet til Kasseren Henning Kastel, der gennemgik det omdelte reviderede og underskrevne regnskab for perioden 1/10 2008 -30/9 2009.
Regnskabet blev efter nogle få uddybende spørgsmål og kommentarer godkendt med akklamation (for regnskabet, se andetsteds på hjemmesiden).
4. Indkomne forslag:
Der var ingen indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelses medlemmer:
Steen Jakobsen og Henrik Kjeldsen har solgt deres IF både og ønskede derfor at udtræde af bestyrelsen.
Det lykkedes kun at få valgt Stig Knudsen, DEN 225, til erstatning for Steen Jakobsen og Henrik Kjeldsen, så bestyrelsen håber at endnu et vore medlemmer vil melde sig til at være med til at løfte bestyrelsens løbende opgaver.
Herefter består IF-Klubbens bestyrelse af:
Henning Kastel
Anders Klarskov Petersen
Stig Knudsen
Henrik Blomdahl
Henrik Kjeldsen fortsætter for 2010 som Webmaster for IF-Klubbens hjemmeside.
6. Valg af Revisor:
Revisor Niels Ørsted Hansen blev genvalgt for 2010.
7. Fastsættelse af kontingent:
Bestyrelsen foreslog uændret kontingentet for 2010 på kr. 200,00, hvilket blev godkendt uden bemærkninger og med akklamation.
8. Eventuelt:
Bestyrelsen opfordrer på det kraftigste medlemmerne af IF-klubben hurtigst at sende deres aktive E-mail adresse til Klubbens Kasserer, så kalamiteter med forsinket udsendelse af medlemsblade fra Sverige kan elimineres.
Henning Kastel takkede på IF-klubben og bestyrelsens vegne Steen Jakobsen og Henrik Kjeldsen for godt og værdifuldt bestyrelsesarbejde.
Efter eventuelt afsluttede dirigent Bo Garny Generalforsamlingen 2010 og takkede for god ro og orden.
Formanden takkede dirigenten for god styring af generalforsamlingen 2010 og man overgik traditionen tro efterfølgende til lodtrækning om af IF-klubben indkøbte 5 stk. flasker Rødvin og 2 stk. sejlerrelaterede bøger.
Referent Henrik Blomdahl